Video : Tipsbladet
Serie A

For tredje gang i sæsonen: Italiensk bundklub skal have ny træner

Serie A's nummer 19, Brescia, skal for tredje gang i denne sæson have ny cheftræner.

Brescia rykkede forud for denne sæson op i Serie A, og til at hjælpe dem med at overleve i den bedste italienske række hentede de blandt andet målmanden Jesse Joronen fra FC København. Hidtil har det dog været et yderst turbulent ophold, og det fortsætter nu.

Den italienske klub har således fyret klubbens cheftræner, Eugenio Corini, der efterlader klubben som nummer 19 ud af 20 i Serie A.

Det bekræfter Brescia på sin hjemmeside.

Det er tredje gang, at klubben fyrer en cheftræner i denne sæson, og det er anden gang i denne sæson, at de fyrer Eugenio Corini. Det var netop Corini, der i sidste sæson sikrede klubben oprykning fra Serie B til Serie A, men da klubben i starten af november var nummer 19 i den bedste række, blev cheftræneren fyret.

I stedet skulle den tidligere italienske landsholdsspiller Fabio Grosso forsøge at redde holdet, men Brescia tabte sine første tre kampe med ham ved roret, og så blev han også fyret. Klubben hentede derfor Eugenio Corini tilbage, men han har fortsat ikke fået gravet klubben væk fra bunden, og nu er han altså igen blevet fyret.

Ifølge flere italienske medier biver uruguayanske Diego Lopez klubbens næste cheftræner. Han har tidligere været cheftræner i Cagliari, Bologna og Palermo. 

Læs også:Simon Kjær er vild med sin første tid i Milan

Læs også:Serie A-klub henter tidligere Superliga-emne