Udinese dukkede Napoli med 3-1
Foto: Polfoto
Serie A

Udinese dukkede Napoli med 3-1

Napoli spillede mesterskabet tættere på Torino med skuffende 3-1-nederlag

I Italien er Napoli nærmeste forfølger til Juventus, som man inden sin kamp imod Udinese i dag havde seks point op til. Det næsten ufravigelige krav var derfor tre point, men det blev alt andet end positivt for napolitanerne.

Bruno Fernandes gjorde det til 1-0 for Udinese på straffespark efter et kvarter, inden Gonzalo Higuain fik udlignet kort tid efter. Bruno Fernandes var dog ikke færdig, for først brændte han sit andet strafffespark efter en halv time, før han lige omkring pausen så scorede sit og hjemmeholdets andet mål.

Cyril Thereau øgede efter en times spil til 3-1, og da Higuain så fik marchordre med sit andet gule kort med et kvarter igen, var det slut for gæsterne, der spillede mesterskabet endnu tættere på Torino, hvor man sikkert smiler. Med syv kampe igen er der nu seks points afstand imellem de to.