Video : Tipsbladet
Serie A

Udinese og Bologna delte i italiensk dansker-duel

Både Jens Stryger Larsen og Andreas Skov Olsen var med fra start, da Bologna fik besøg af Udinese i den italienske Serie A. Kampen endte 1-1.

Udinese og Jens Stryger Larsen måtte lørdag tage til takke med ét enkelt point efter sent drama, da de gæstede Bologna og Andreas Skov Olsen og spillede 1-1 i den italienske Serie A.

Stryger Larsen har sæsonen igennem været fast mand for Udinese, mens Skov Olsen primært har fået sine minutter fra bænken, men lørdag eftermiddag var begge danskere med fra start, da de to hold krydsede klinger på Stadio Renato Dall'Ara i Bologna.

Ingen af de to danskere formåede dog at levere et nævneværdigt aftryk på kampen, der længe lignede at være afgjort efter en halv times spil, da gæsternes Stefano Okaka bragte Udinese i front.

I dommerens tillægstid fik hjemmeholdets Rodrigo Palacio dog udlignet til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.

Jens Stryger Larsen spillede alle 90 minutter af opgøret, mens Andreas Skov Olsen blev taget ud med en halv time igen.