Video : Tipsbladet
Serie A

Ung dansker får chancen i AC Milan

Ifølge La Gazzetta dello Sport er den unge danske målmand Andreas Jungdal blevet rykket op i førsteholdstruppen i AC Milan.

Den 20-årige Andreas Jungdal skal i den kommende tid træne med førsteholdstruppen i AC Milan. 

Sådan lyder det fra La Gazzetta dello Sport, der skriver, at den danske målmand er blandt de talenter, som AC Milan-cheftræner Stefano Pioli har valgt at hive op i førsteholdstruppen her i sæsonstarten. 

La Gazzetta dello Sport peger på, at det ikke er helt uvant for Andreas Jungdal at snuse til førsteholdet i AC Milan, hvor det tidligere Vejle-talent i sidste sæson sad på bænken i en periode i efteråret, hvor han var tredjemålmand på førsteholdet.

Andreas Jungdal, der er født i Singapore, har i alt spillet 26 kampe for AC Milans Primavera-hold siden skiftet fra Vejle i 2019. Jungdal fik sidste sommer debut for Danmarks U20-landshold i en venskabskamp mod Irland. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.