Efter en fantastisk sæson i FC København har Denis Vavro taget næste skridt i karrieren. Som bekendt er Vavro taget til Lazio, og det er et skifte, der bekommer ham vel.
Den 23-årige Vavro bliver en del af et hold, der sluttede nummer otte i sidste års Serie A og vandt Coppa Italia. Og netop trofæer er en stor motivationsfaktor for Vavro, der har ambitioner om at markere sig som den næste Milan Skriniar.
- Jeg kan lide italiensk fodbold, og jeg er tilfreds med skiftet. Jeg vil starte regelmæssigt og hjælpe holdet med at vinde trofæer. Jeg har tidligere sagt, at jeg vil følge i fodsporene på Skriniar, og det gør jeg nu, siger Denis Vavro til Futbalsfz.sk.
Landsmanden Milan Skriniar slog igennem i Sampdoria og spiller nu i Inter.