Veron: Juventus er som Boca for Tevez
Illustration
Serie A

Veron: Juventus er som Boca for Tevez

Den tidligere storspiller Juan Sebastian Veron roser Tevez, der har nået sit topniveau i Juventus.

Argentineren Carlos Tevez har i denne sæson banket mål ind i en lind strøm og står noteret for otte kasser i Serie A. Det gør ham til topscorer i rækken, hvilket ikke er tilfældigt ifølge landsmanden Juan Sebastian Veron. Han har nemlig aldrig set Tevez spille bedre.

- Tevez havde nogle gode sæsoner i Manchester, men i Juventus har han nået sit højeste niveau. Han er mere moden nu, og det virker som om, han har fundet sit andet Boca, udtaler Juan Sebastian Veron til Tuttosport.

Carlos Tevez debuterede allerede som 16-årig for Boca Juniors i hjemlandet, og det skulle kun være i netop Boca Juniors, at Carlos Tevez for alvor har følt sig tilpas. DErfor siger det ikke så lidt, når Veron sammenligner de to klubber.

- Når du føler dig godt tilpas på et hold, så betyder penge ikke alt - Og han har det godt i Torino. Det kan man mærke på Tevez. Han er blevet stærkere både fysisk, psykisk og teknisk, og det virker til, at intet kan true ham i øjeblikket, fortæller Veron.