Video : Tipsbladet
Serie A

Verona-franskmand: Vi er slet ikke klar til at spille igen

For Valentin Eysseric er det fuldstændig utænkeligt, at Serie A genoptages om to-tre ugers tid.

Serie A er suspenderet indtil den 3. april og arbejder i skrivende stund på at finde en løsning for, hvordan sæsonen skal afsluttes på rimelig vis.

For det virker utænkeligt, at nationen, der er et af de hårdest ramte på verdensplan, kan genoptage den bedste fodboldrække i starten af april, og masser af scenarier holdes fortsat i spil.

Læs også:Hårdt ramt: La Liga-klub har fem spillere med coronavirus

En senere sæsonafslutning nævnes blandt andet som en af mulighederne, men Hellas Veronas Valentin Eysseric er bekymret for, at der kan komme til at gå rigtig, rigtig lang tid, før der igen kan spilles kampe.

- Vi er indespærret hele dagen. Vi har forbud mod at gå ud, medmindre man skal handle ind eller på apoteket. Vi har mistet retten til at udføre vores arbejde, fortæller han til Téléfoot og uddyber:

Læs også:Wass' holdkammerat er første La Liga-spiller med coronavirus

- Vi er slet ikke klar til, at ligaen skal gå i gang igen - heller ikke til at træne. Jeg tror, at den (suspenderingen, red.) kommer til at vare meget længere, end vi oprindeligt blev fortalt.

Hellas Verona mødte for nylig Sampdoria, hvor flere spillere siden har fået konstateret coronavirus.

Læs også:Bekymret dansk fodboldboss: Rækken bliver i værste tilfælde ikke færdigspillet

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Managerskifte i United til sommer?

Læs også:WHO-boss roser Peter Schmeichel og flere sportsstjerner