Video: Ronaldo synger ved Juventus' traditionelle indvielsesfest
Foto: Getty Images
Serie A

Video: Ronaldo synger ved Juventus' traditionelle indvielsesfest

Cristiano Ronaldo holder sig ikke tilbage, da han blev bedt om at træde op på en stol og synge en sang som et indvielsesritual med resten af Juventus-holdet.

Der er mange forskellige traditioner rundt omkring i fodboldverdenen. Særligt når man er ny i en klub er der forskellige ting, som skal overstås, og det må superstjernen Cristiano Ronaldo også forstå.

Serie A bliver sparket i gang i denne weekend, og Juventus-truppen har aftenen før samlet sig, hvor klubbens nye spillere alle har skulle synge en sang, mens de stod på en stol. Det gjorde sig også gældende for Ronaldo.

Det viser en lille film fra Miralem Pjanic og Federico Bernardeschis Instagram-profiler, hvor man ser en meget indlevende Ronaldo give prøver på sin sangstemme.

Foruden Ronaldo blev det også til en optræden af klubbens yderligere indkøb, Joao Cancelo, Mattia Perin samt tilbagevendte Leonardo Bonucci. Endelig blev det til en dans fra verdensmesteren Blaise Matuidi.

Ronaldo og resten af Juventus-holdet skal i den nye sæson forsøge at vinde Serie A for ottende gang i træk, og det sker altså mod Chievo.

Den kamp bliver spillet lørdag aften klokken 18.00, og den kan ses direkte på det nye Strive.