Video : Tipsbladet
Serie A

Vild kamp: Atalanta i stor nedsmeltning uden Mæhle

Fem mål i første halvleg var en af overskrifterne på en vild kamp mellem Atalanta og Torino i Serie A.

Joakim Mæhle var ude af truppen med en mindre muskelskade, da Atalanta kollapsede og spillede 3-3 med Torino lørdag eftermiddag.

Det begyndte ellers godt for Atalanta. Josip Ilicic gjorde det til 1-0 efter et kvarters spil, og bare syv minutter senere var Bergamo-klubben foran med 3-0 på to hurtige mål af Robin Goosens og Luis Muriel.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Mod slutningen af første halvleg fik Torino reduceret. Først til 3-1 med et mål af Andrea Belotti, der først brændte et straffespark og bagefter sparkede riposten i netmaskerne, mens det også blev 3-2 før pausen på en scoring af Bremer.

Efter pausen fik Atalanta holdt gæsterne væk fra scoringer langt ind i anden halvleg, men med fem minutter igen gik det galt. 

Læs også:Dagens Double: Måljagt i Serie A

Federico Bonazzoli fuldendte et vildt comeback for Torino med sin scoring til 3-3, som også blev kampens slutresultat.

Med lørdagens resultat ligger Atalante på en syvendeplads i Serie A med tre point op til tredjepladsen AS Roma, som dog har en kamp i hånden.

I den anden ende af tabellen ligger Torino lige over nedrykningstregen med ét point ned til Cagliari, der ligeledes har en kamp i hånden.

Læs også:Mæhle giver Atalanta-træner problem

Læs også:Real Madrid-stjerne skadet på ny

Læs også:Ronaldo sikrede Juventus fordel mod Eriksen og co. i pokalbrag