Werder Bremen igen interesseret i Bologna-dansker
Illustration
Serie A

Werder Bremen igen interesseret i Bologna-dansker

Tyske Werder Bremen ligner en mulig destination for Frederik Sørensen.

Med Bolognas nedrykning til Serie B kan Frederik Sørensen meget vel vise at være fortid i klubben, når den nye sæson starter op.

Hidtil har Palermo været bragt på banen som en mulig destination for den danske forsvarsspiller, men nu melder Tuttosport, at tyske Werder Bremen har genoplivet interessen for den tidligere Lyngby-spiller, der delvist ejes af Juventus og Bologna.

Werder Bremen var også interesseret i Sørensen tilbage i vinterens transfervindue, hvor sportsdirektør Thomas Eichin bekræftede, at de var opmærksomme på danskerens situation.

Ifølge Tuttosport skulle Frederik Sørensen ikke passe ind i Antonio Contes planer, hvorfor Juventus ikke har i sinde at holde på danskeren.