Amerikaner har ikke overvejet Malmö-exit
Foto: Getty Images
Skandinavien

Amerikaner har ikke overvejet Malmö-exit

Romain Gall har ikke tænkt sig at forlade Malmö FF til vinter.

Romain Gall har blot spillet tre Allsvenskan-kampe fra start i indeværende sæson, og svenske fotbolldirekt.se berettede forleden, at Gall har bedt sin agent om at finde en ny klub til vinter.

Men sådan forholder det sig dog ikke, slår den 24-årige Malmö-amerikaner søndag fast.

Læs også:Malmö FF-dansker udelukker ikke AaB-retur

- Jeg ved ikke, hvem der har skrevet det. Jeg ved det ikke. Jeg ønsker at blive her. Jeg elsker klubben. Det har været en vanskelig sæson, men jeg håber på det bedste. Jeg vil spille næste år og tænker ikke på det (at forlade klubben, red.), siger han til netop fotbolldirekt.se.

Han erkender dog, at det har været svært rent mentalt at tilbringe størstedelen af kampene på bænken.

Læs også:AIK-boss vil forynge aldrende trup

- Det har været en svær sæson. Som konkurrencemenneske ønsker man at spille, komme ind i en rytme, bidrage og score mål. Når man ikke har det flow og den rytme, kan det blive virkelig hårdt både mentalt og fysisk.

- Men jeg gør alt, hvad jeg kan, til træning og uden for banen for at holde mig klar.

Romain Gall blev kædet sammen med FC København, inden han i sommeren 2018 skiftede fra GIF Sundsvall til Malmö.

Læs også:Danske profiler er tvivlsomme til Malmös første guldkamp

Læs også:Hobro-spiller: Vil tage en startplads i Malmö og til U21-EM

Læs også:Medie: Svensk legende vil kapre dansk landsholds-scout som ny assistent