Video : Tipsbladet
Skandinavien

Ansat i tre måneder: Får bare 6.800 kroner i løn

Svenske Martin Olsson er skiftet til Helsingborgs IF i tre måneder, og nu er det kommet frem, at han ikke får mange penge i løbet af ansættelsesperioden.

Mandag kunne svenske Helsingborgs IF fortælle, at den frygtede for eksistensen i den nuværende coronakrise, men bare to dage senere præsenterede klubben Martin Olsson på en aftale frem til 30. juni.

Men nu er det så kommet frem, at Martin Olsson ikke just bliver rig af at være holdkammerat med Anders Lindegaard og Anders Randrup. Faktisk ville venstrebacken have spillet gratis, men det kan han ikke.

Læs også:Frygtede konkurs for to dage siden: Nu henter de landsholdsspiller

- Det belaster overhovedet ikke økonomien, da der kun er en lille, lille hage. For at få lov til at spille i Allsvenskan skal man være prof, og for at være prof, skal man tjene mindst 10.000 (svenske kroner) om året, men da det er en tre måneder lang aftale, er vi blevet enige om, at den skal være på 10.000 (svenske) kroner. Det belaster ikke økonomien, siger Krister Azelius, der er formand for klubben, til Fotbollskanalen.

De 10.000 svenske kroner over tre måneder svarer til 6.800 danske kroner.

Læs også:Tre Superliga-profiler udtaget til Sveriges ligalandshold

Olsson, der har 48 landskampe på cv'et, har været kontraktfri siden sommeren 2019, hvor han forlod Swansea, og nu er han så vendt hjem til Sverige og Helsingborg. Men det er på en kort kontrakt, og hvis liga-starten skubbes længere tilbage end den ventede start omkring 1. juni, er det slet ikke sikkert, han kommer i aktion for klubben.

Martin Olsson, 31 år, har tidligere været på kontrakt i Norwich og Blackburn.

Læs også:Efter fire års fravær: Pierre Bengtsson tilbage på det svenske landshold

Læs også:Granqvist tilbage på det svenske landshold

Læs også:Bedst og værst: Svensk betondefensiv og flyvende Forsberg