Bendtner blev skift ind i nyt skidt Rosenborg-resultat
Foto: Getty Images
Skandinavien

Bendtner blev skift ind i nyt skidt Rosenborg-resultat

Den danske angriber startede på bænken, da den dårlige sæsonstart fortsatte med uafgjort hjemme mod Odds BK.

Rosenborg fik en elendig start på sæsonen, da de i første spillerunde af den norske Eliteserie tabte med 2-0 til Bodø/Glimt. Det blev ikke ligefrem bedre mandag aften, hvor det kun lykkedes det norske storhold at få 1-1 hjemme mod Odds BK.

Værterne, som har fået ny træner i Eirik Horneland, havde anfører Mike Jensen med i hele opgøret, mens Nicklas Bendtner måtte nøjes med en indskiftning mod slutningen af kampen.

Det var ellers hjemmeholdet, der bragte sig i spidsen ved Pål Andre Helland kort før pausefløjtet med et skud langt ude fra, som keeper Rossbach burde have håndteret bedre, men gæsterne fra Odd fik udlignet ti minutter inde i anden halvleg.

Egentlig kunne gæsterne have stjålet det hele, for det var dem, der var mest farlige og havde flest afslutninger, og det bekymrer målscorer Helland.

- Jeg synes, vi er så dårlige. Jeg tror ikke, at vi har et skud på mål i anden halvleg. Det var pinligt upræcist. Vi sprang rundt som vilde høns, vi må tage os sammen. Det er flovt, siger han til Eurosport.

De forsvarende mestre er med det uafgjorte resultat uden sejr i sæsonens to første kampe.