Video : Tipsbladet
Skandinavien

Bendtner går benhårdt efter titel som topscorer i Norge

Nicklas Bendtner kan øjne en topscorertitel i Eliteserien, men arbejdet er ikke gjort færdigt endnu.

Det virker til, at Nicklas Bendtner har genfundet sin målglæde i Norge. Med 18 mål for Rosenborg topper den danske angriber topscorerlisten og er et enkelt mål foran Stabæk-angriberen, Ohi Omoijuanfo.

Nu skal arbejdet gøres færdigt, mener den tårnhøje angriber.

- Topscorertitlen var egentlig ikke noget, som jeg gik efter. Men da jeg lå side om side med en, så var det klart, at der gik konkurrence i det for mig, siger Nicklas Bendtner til BT og fortsætter:

- Så nu vil jeg gerne vinde den. Det var blandt andet derfor, jeg spillede kampen i søndags, selv om jeg lå syg med feber og var på penicillin op til kampen.

Rosenborg er allerede blevet norske mestre, og derfor er det nu kun den personlige succes, som Nicklas Bendtner vil sigte efter. To kampe har den norske klub tilbage i Eliteserien, og her regner Nicklas Bendtner med at indfri sit mål om at blive den mest scorende spiller i denne sæson.

I interviewet med den danske avis ser den 29-årige spiller frem til playoff-runden mod Irland. Drømmen om at komme til VM er nemlig stor for Nicklas Bendtner, der sammen med resten af landsholdet møder Irland på lørdag i Telia Parken.

Kampen spilles klokken 20.45 og kan ses på Kanal 5.


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.