Video : Tipsbladet
Skandinavien

Bendtner gjorde comeback i Rosenborg-nullert

Den danske angriber fik sine første minutter, siden han i sidste måned var involveret i en voldsepisode i København.

Nicklas Bendtner har siddet ude med en skade siden 30. august. I mellemtiden er han blevet anklaget for vold mod en taxachauffør, men søndag aften drejede det sig igen om fodbold for danskeren, da han spillede fuld tid i Rosenborgs 0-0-kamp ude mod Lilleström,

Rosenborg-træner Rini Coolen havde fundet plads i startopstillingen til Bendtner, som indtog favoritpositionen i midten af tremandsangrebet. Til gengæld måtte holdet undvære anfører Mike Jensen, som var ude med sygdom.

Forud for kampen havde de forsvarende norske mestre et forspring på fire point ned til Brann på andenpladsen, men Bendtner og holdkammeraterne var uden en sejr i de seneste to opgør i Eliteserien.

Desværre for Rosenborg-mandskabet kunne Nicklas Bendtner ikke været til at ændre på den negative stime, og med 0-0 måtte de rejse hjem til Trondheim med et enkelt point i bagagen. Bendtner spillede hele kampen.

Det betød samtidig, at forfølgerne for Brann fik en gylden mulighed for at skabe spænding i toppen af Eliteserien, da de mødte Stabæk ude i søndagens sene kamp. Gæsterne formåede at skaffe en 1-2-sejr. Dermed er de nu kun 2 point bag Rosenborg med fire kampe igen.

Netop Brann og Rosenborg tørner sammen i et opgør, der sagtens kunne afgøre Eliteserien, når mestrene kommer på besøg i Bergen søndag den 28. oktober.