Video : Tipsbladet
Skandinavien

Brighton-svensker om Malmö-interesse: Smigrende

Viktor Gyökeres er smigret over interessen fra Malmö FF.

21-årige Viktor Gyökeres blev i starten af 2018 hentet til Premier League-klubben Brighton efter nogle succesfulde sæsoner hos IF Brommapojkarna.

Premier League-debuten har Gyökeres endnu til gode, men angriberen har spillet fire kampe i FA Cuppen og en enkelt i Carabao Cuppen, og han fik tidligere på året forlænget sin aftale indtil sommeren 2022.

I denne sæson har han dog været udlejet til 2. Bundesliga-klubben St. Pauli.

Læs også:Fem betjente kørt på skadestuen efter FCK-Malmö FF

Hos tyskerne har svenskeren nettet fire gange i 12 kampe, og nu er der opstået interesse for Gyökeres andetsteds fra. Helt konkret fra Sverige.

- Det er en meget interessant spiller. Men vi har mange gode, offensive spillere. Vi får at se, har Daniel Andersson, sportschef i Malmö FF, udtalt om Brighton-spilleren.

Den svenske klub leder efter en erstatning for Markus Rosenborg, som forleden indstillede karrieren, og Gyökeres er smigret over at blive kædet sammen med Allsvenskan-vicemestrene.

Læs også:Malmö-back inden lodtrækning: Vi frygter ingen

- Jeg har ikke hørt noget fra dem, men jeg har godt hørt rygterne. Jeg fokuserer på nuet, og jeg tænker ikke på det. Det føles godt at spille her, hvor jeg er, men det er selvfølgelig smigrende.

Viktor Gyökeres har også lavet 14 scoringer i 31 kampe for Brightons U23-mandskab.

Læs også:Officielt: Rösler stopper i Malmö FF

Læs også:Anders Christiansen om fremtiden: Man skal aldrig sige aldrig

Læs også:UEFA åbner ny sag mod FC København efter brug af pyroteknik i Parken