• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Anders Dehn

Danske profiler er tvivlsomme til Malmös første guldkamp

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Søren Rieks og Anders Christiansen er i kapløb med tiden for at blive klar til Malmö FF's direkte duel mod guldkonkurrenten Hammarby.

Af Anders Dehn

De næste to-tre uger afgør, om Malmö FF skal genvinde det svenske mesterskab, eller om holdet skal smide førstepladsen til sidst. Tre forskellige klubber kan alle overhale Malmö, der møder to af dem i løbet af sæsonens tre sidste runder.

Først er det Hammarby søndag eftermiddag. Til det opgør risikerer cheftræner Uwe Rösler dog at måtte undvære to af sine danske profiler, Søren Rieks og Anders Christiansen. 

Læs også:Malmö-dansker: FCK var tandløse

- Søren fik en infektion i et sår ved ankle. Anders og Oscar (Lewicki, red.) genoptræner, men vi håber, at de kan være tilbage i træning i slutningen af ugen. Der er en mulighed for, at de kommer med mod Hammarby, men så har de ikke trænet i to uger, siger Rösler til Sydsvenskan.

Onsdag, altså før opgøret mod Hammarby, møder Malmö det lille hold Torn fra division 1, Sveriges tredjebedste niveau. Her kan klubbens to andre danskere få spilletid.

Læs også:Hareide ændrer truppen: AaB-spiller blandt de efterudtagede

- Vi må se, om Lasse Nielsen og Jonas Knudsen spiller træningskamp mod Luxembourg med Danmark. Og om Arnor Traustason spiller mod Island. Gør de ikke det, er de disponible, siger Rösler.

Nielsen og Knudsen blev begge efterudtaget til landsholdet efter EM-kvalifikationskampen mod Schweiz, efter Jens Stryger Larsen og Andreas Christensen måtte udgå fra kampen med skader.

Malmö møder en anden guldkandidat, AIK, i runden efter Hammarby, og i sidste runde venter så Örebro på udebane.

Læs også:Lucas Andersen på landsholdet: Tak for det

Læs også:Hobro-spiller: Vil tage en startplads i Malmö og til U21-EM

Læs også:Medie: Svensk legende vil kapre dansk landsholds-scout som ny assistent

---------------------------

Se FC København vs. Piast Gliwice i Europa League-jagt på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus