Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker kåret til Sveriges bedste: Jeg er enig - andet ville være mærkeligt

Anders "AC" Christiansen er enig i, at han er Allsvenskans bedste spiller. Kåringen giver ham motivation til de sure, ensomme løbeture i øjeblikket.

Mandag pegede det svenske medie Fotbollskanalen på de fem bedste spillere i den Allsvenskan. Nummer ét på listen var danske Anders "AC" Christiansen, og det kan han godt selv forstå, siger han til Viaplay Sport Live.

Fotbollskanalen havde i dagene op i går løbende præsenteret en top 100 over de ifølge mediet bedste spillere i Sverige. Den hæder løb "AC" med. Direkte adspurgt, hvorvidt han er enig, svarer han:

Læs også:Svensk medie: Dansk landsholdsbobler er den bedste i ligaen

- Ja, det er jeg vel. Det ville være mærkeligt at sige andet. Men man er vel altid ydmyg og meget taksom, når man får den anderkendelse, som man nu engang gør, siger Anders Christiansen til Viaplay Sport Live.

- De tre et halvt år, jeg har været herovre, har jeg været så heldig og dygtig at få den anerkendelse et par gange nu, så det varmer da, og det giver også lidt ekstra motivation, når man skal ud at løbe på landevejen selv. At man gerne vil spille op til sit omdømme og sit niveau og måske også har en ambition om at gøre det endnu bedre.

Læs også:Dansk Malmö-spiller beder fansene om tålmodighed

- Og så skal vi også helst have et mesterskab hjem næste sæson, tilføjer han.

Den danske landsholdsbobler blev efter sidste sæson kåret til ligaens bedste midtbanespiller og var samtidig nomineret til Årets Mest Værdifulde Spiller. Han vandt begge priser i 2017.

Se hele klippet med Anders Christiansen i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Svensk træningskamp aflyst: Det var for spillernes sikkerhed

Læs også:Danskerklub i Sverige permitterer spillertruppen

Læs også:Jeppe Andersen nyder større tilskuerinteresse i Sverige