Video : Tipsbladet
Skandinavien

Danskeres holdkammerat får 14 måneders karantæne for doping

Norsk fodbold er blevet ramt af en dopingsag.

Den norske fodboldklub Haugesund må undvære Ibrahima Wadji helt frem til den 19. juli næste år. 

Først her må senegaleseren igen spille en kamp for danskerklubben, efter han tidligere på sæsonen blev testet positiv for brug af morfin.

Morfin er på dopinglisten i Norge, og derfor har Wadji nu fået en lang karantæne af de norske antidopingmyndigheder. Det bekræfter Haugesund FK selv på deres hjemmeside.

- Vi kan ikke bevise, at han har taget stoffet med vilje, men vi bliver nødt til at følge vores regler, lyder det fra Antidoping Norge.

Wadji blev testet positiv efter et opgør mod Kristianssund den 19. maj i år.

Han spiller til dagligt sammen med Oscar Snorre, Benjamin Tiedemann, Pascal Gregor og Mikkel Desler i den norske klub.