• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Anders Dehn

Danskerklubben IFK Göteborg ansætter 32-årig cheftræner

Danskerklubben IFK Göteborg ansætter 32-årig cheftræner
Foto: Nils Petter Nilsson/Ombrello/Getty Images

Poya Asbaghi er ny cheftræner i IFK Göteborg, der har Søren Rieks i truppen. Han er blot 32 år gammel og dermed yngre end tre af sine spillere.

Af Anders Dehn

Når man er en af Sveriges største og mest vindende klubber gennem tiden, er en tiendeplads ikke tilfredsstillende. Jörgen Lennartsson blev i sommer fyret som cheftræner i IFK Göteborg, og hans ene assistent, Alf Westerberg, gjorde sæsonen færdig i hans sted.

Nu har klubben dog fundet en permanent afløser for Lennartsson, og det bliver en ung en af slagsen. Poya Asbaghi er blot 32 år gammel, men alligevel ny cheftræner i Sveriges næststørste by.

IFK Göteborg bekræfter på sin hjemmeside ansættelsen af træneren, der senest var med til at holde Gefle IF oppe i Superettan i denne sæson. Han har tidligere været både assistent- og cheftræner i Dalkurd FF, der for et par uger siden rykkede op i Allsvenskan.

- Jeg voksede op med VM 1994 (da Sverige fik bronze, red.), blåhvide spillere som Thomas Ravelli, Pontus Kåmark og Joachim Björklund, jeg fulgte helt klart Blåvitt (IFK's øgenavn, red.) i Champions League. At nu få muligheden for at træne IFK Göteborg er ernormt stort, siger Asbaghi.

Den 32-årige træner blev født i Iran og kom til Sverige som etårig. Han overtager en trup, hvoraf tre spillere er ældre end ham selv: Martin Smedberg-Dalence, David Boo Wiklander og klublegenden Tobias Hysén. 

I truppen er også danske Søren Rieks, der dog har kontraktudløb til nytår, og hvis fremtid er usikker. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus