David Nielsen ny træner i norsk mesterklub
Illustration
Skandinavien

David Nielsen ny træner i norsk mesterklub

David Nielsen bliver ny mand i spidsen for de norske mestre, Strømsgodset.

David Nielsen har hidtil fungeret som assistenttræner hos de norske mestre fra Strømsgodset, men nu er det blevet bekræftet, at danskeren bliver ny cheftræner i klubben.  

Den nu tidligere cheftræner Ronny Deila blev i går ansat som ny mand i spidsen for den skotske storklub Celtic, og allerede i dag er afløseren altså fundet i form af David Nielsen. 

Klubben skriver på sin hjemmeside, at ansættelsen i første omgang er midlertidig, men at der i sidste ende kan blive tale om en permanent aftale.

David Nielsen har tidligere stået i spidsen for Nest-Sotra IL i den tredjebedste nosrke række.