Hammarby-boss bekræfter: Der er interesse for Bjørn Paulsen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Skandinavien

Hammarby-boss bekræfter: Der er interesse for Bjørn Paulsen

Bjørn Paulsen nyder stor succes hos Hammarby i Allsvenskan, og det betyder nu, at flere klubber har fået øjnene op for danskeren. Det bekræfter Hammarbys sportsdirektør.

Den tidligere SønderjyskE- og Esbjerg fB-profil, Bjørn Paulsen, i Allsvenskan, hvor han i denne sæson har spillet seks ud af seks mulige kampe for Hammarby. Her er det blevet til ét mål og ét oplæg, mens Hammarby endnu ikke har tabt.

Og den succes kan nu resultere i et skifte til en større klub for den alsidige dansker. Hammarbys sportsdirektør, Jesper Jansson, bekræfter således overfor fotbolldirekt.se, at der er interesse for Paulsen.

- Han har, ligesom Jiloan Hamad, fundet formen i dette forår. Og ja, jeg kan bekræfte, at der er klar interesse for Bjørn. Vi ser jo, hvilken interesse der er omkring vores kampe på hjemmebane, og vi kontaktes om både Jiloan og Paulsen. Det er to spillere, der er blevet bemærket, selv om der også er interesse for flere spillere, fortæller Jansson.

Men selv om interessen er der, har der endnu ikke været konkret kontakt.

- Nej, der har ikke været direkte kontakt med nogen klubber endnu. Ikke endnu, men der er taget kontakt angående Hamad og Paulsen gennem andre kanaler. Vi er klar på, at ting kan ske, men så vil vi se, om det er det rette. Alt, jeg ved, er, at vi og spillerne ikke stresser.

Mediet skriver samtidig, at et potentielt salg kunne indbringe i omegnen af ti millioner svenske kroner, hvilket svarer til syv millioner danske kroner.

Siden skiftet fra Esbjerg fB i 2017 har 26-årige Paulsen spillet 42 kampe for klubben og scoret ni mål. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.