Video : Tipsbladet
Skandinavien

Hammarby-dansker missede Zlatan-træning: Pivelendigt af mig

Jeppe Andersen missede træningen i Hammarby torsdag, hvor Zlatan Ibrahimovic dukkede op. Pivelendigt, siger den danske midtbanespiller.

Mens fodbolden ligger stille i Italien, brugte Zlatan Ibrahimovic torsdagen på at holde formen lidt ved lige. Den svenske superstjerne mødte således op i svenske Hammarby IF, hvor han er medejer, for at træne med.

I Hammarby er danske Jeppe Andersen og Mads Fenger også på kontrakt, men førstnævnte missede muligheden for at træne med Zlatan Ibrahimovic. Han var nemlig sløj og blev hjemme.

Det fortæller Jeppe Andersen til Viaplay Sport Live.

- Jeg var ikke helt på toppen i dag (torsdag, red.), så jeg valgte at blive hjemme,

Læs også:Zlatan Ibrahimovic træner i Hammarby: Hans eget initiativ

- Det er lidt uheldigt. Det må man sige, det er. Min danske holdkammerat Mads Fenger har ikke været der hele ugen, men valgte at tage derud i dag, og så kom Zlatan, så der havde han heldet med sig. Det havde da været sjovt. Det er pivelendigt af mig, siger Jeppe Andersen.

Hør interviewet med Jeppe Andersen i videoen øverst i artiklen. 

Læs også:Niels Frederiksen: Sådan træner spillerne lige nu

Læs også:Zlatan Ibrahimovic træner med i Hammarby

Læs også:United-profil holder formen ved lige hos svenske miniputter