Video : Tipsbladet
Skandinavien

Hareide-koks: Afslører hemmeligholdt Malmö-testkamp

Åge Hareide var onsdag på besøg i Malmö FF, hvor han kom til at afsløre en hidtil hemmeligholdt træningskamp.

Jon Dahl Tomasson forlod i starten af januar jobbet som assistenttræner for det danske landshold for at blive ny cheftræner i Malmö FF, og onsdag fik den danske træner besøg af sin nu tidligere chef, landstræner Åge Hareide.

Og her kom Åge Hareide til at afsløre en hidtil hemmeligholdt træningskamp for Malmö FF.

Den danske landstræner kom således til at nævne en træningskamp mellem Malmö FF og Molde FK den 29. marts i Åge Hareides hjemby, Molde. Det skriver Sydsvenskan

Malmö FF havde ikke annonceret træningskampen, før Åge Hareide afslørede det onsdag, men efter Hareides afsløring kunne svenskernes sportschef, Daniel Andersson, bekræfte nyheden.

- Det er rigtigt. Vi tager op og møder Molde på deres kunstgræsbane som forberedelse til Allsvenskan-præmieren. Vi møder jo IFK Norrköping på kunstgræs i præmieren. Men vi kommer ikke til at tage alle spillerne med til Norge, for det er jo landskampspause i den uge, siger Daniel Andersson ifølge Sydsvenskan.

Åge Hareide startede sin trænerkarriere i netop Molde, og han har også været cheftræner i Malmö FF, før han i 2016 blev dansk landstræner.

I samme uge, som Malmö FF og Molde mødes, skal Åge Hareides danske landshold møde Færøerne og England i testkampe. Danmark spiller dog ikke den 29. marts, men den 27. og 31. marts. 

Læs også:Ny Malmö-angriber afslører: Var ikke tæt på FC København

Læs også:Tomasson imponeret af opbakningen til den første træning i Malmö

Læs også:Silkeborg-spiller kæmpede efter lang skade: Man tænker, man kan det hele

Læs også:Avis: Malmö FF kæmpede for at få Hammarby-træner – endte med Jon Dahl

Læs også:Hollænder bliver Jon Dahl Tomassons assistent i Malmö FF