Henrik Larsson: Jeg havde fået tæsk, men det havde de også
Foto: Stu Forster/Getty Images
Skandinavien

Henrik Larsson: Jeg havde fået tæsk, men det havde de også

Efter Halmstads BK besejrede Helsingborgs IF, hvilket betød en nedrykning til HIF, var der klammerimellem spillere, fans og trænere på banen. Heriblandt var Henrik Larsson og hans søn Jordan Larsson.

Efter 23 år i den bedste række måtte Helsingborg sande, at der i næste sæson ikke står Allsvenskan i menuen. Den pille var svær at sluge for klubbens fans, som efterfølgende løb på banen, hvor de blandt andet overmandede og hev trøjen af Henrik Larssons søn, Jordan Larsson. 

- Havde jeg set det, havde jeg nok været henne og haft fat i dem. De havde brug for at tænke lidt. Kort forinden stod de og hyldede ham, da han scorede, siger han til aftonbladet.se 

- Hvis de vil slå på mig, så må de slå på mig. Jeg havde fået tæsk, men det var der også nogen af dem, som havde fået.

Den svenske legende forstår fansenes frustration, men ikke den måde, som de håndterer det på.

- Jeg forstår deres frustration, og det er også derfor, at jeg selv går frem. Jeg er også selv ærgerlig, irriteret og frustreret. Når jeg dog kigger på, hvad der er sket, så var det dog ikke det smarteste af mig.

- Jeg ved, at jeg bor og arbejder i byen. Man burde nok kigge sig over skulderen en eller to gange ekstra, men den chance må jeg tage. Jeg er 45 år gammel. Så må man sørge for ikke at gå for meget alene, men jeg synes ikke, at det er modigt af dem at maskere sig og komme og gøre, som de gør, siger træneren.

I Helsingborg IF er man langt fra tilfreds med episoden. 

- De scener som udspillede sig er fuldstændig uacceptable. Det har ingenting at gøre med Helsingborgs IF og Olympia(stadionet, red.), siger klubbens direktør, Mats-Ola Schulze.