Jack Majgaard bliver dametræner i Sverige
Skandinavien

Jack Majgaard bliver dametræner i Sverige

Den tidligere Lyngby-træner Jack Majgaard er blevet ansat som træner for FC Rosengård, der er forsvarende svenske mestre i Damallsvenskan.

Efter en elendig stime blev Jack Majgaard i foråret fyret som træner i Lyngby. Nu er han tilbage i arbejde. 

Majgaard tager turen over Øresund, hvor han i Malmø bliver træner for FC Rosengård, der har vundet fire af de seneste fem svenske damemesterskaber. 

FC Rosengård har stået uden træner, siden Markus Tilly forlod jobbet på grund af sygdom for små to uger siden. I mellemtiden har sportschefen Therese Sjögran vikarieret. 

- Vi har fundet den rigtige. Jack har fantastiske fodboldfærdigheder, men han er også en stærk og klar leder med erfaring fra det allerhøjeste niveau, siger Sjögran ifølge Kvällsposten.

Majgaard begynder i jobbet på mandag og har fået en kontrakt til slutningen af november, hvor den svenske sæson slutter.