Video : Tipsbladet
Skandinavien

Jon Dahls Malmö-back: Vi træner utrolig hårdt

Der er fuld fart over feltet, når Malmö FF træner. Det fortæller Eric Larsson, der ikke er bekymret for, at spillerne i klubben er kommet ud af form.

Jon Dahl Tomasson stod i spidsen for Malmö FF i 1/16-finale-opgøret mod Wolfsburg i Europa og tre kampe i Svenska Cupen, inden den verserende coronavirus satte en stopper for al fodbold i Sverige.

Ikke siden den 8. marts har danskerklubben derfor spillet kamp, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at spillerne i Malmö FF ikke er klar til at komme i gang igen.

Læs også:Malmö-boss roser Jon Dahl: Dette gør han bedre end forgængere

Man har således haft masser af hårde træningspas under den tidligere danske landsholdsassistent, hvorfor Eric Larsson ikke føler, at der er problemer med formen blandt spillerne.

- Jeg synes, at vi er i god, fysisk form. Vi har ikke spillet kampe, men vi træner utrolig hårdt, og der er masser af energi til træning. Så lige på det punkt tror jeg ikke, at der er noget problem, siger han til Fotbollskanalen.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller uden løn siden oktober: Hvad skal man gøre?

Det er planen, at Jon Dahl og co. får lov til at spille kvartfinaleopgøret mod AIK i Svenska Cupen den 1. juni.

Svensk Elitfotboll, der er organisationen bag de to bedste svenske rækker og pokalturneringen, har anmodet om, at tilskuere kan få lov til at overvære kampene på stadion, og det forslag tygger det svenske fodboldforbund lige nu på.

Læs også:Wiland ser tilbage: Havde en masse gode år i København

Læs også:Sportschef bekræfter: Forsvarsspiller forlader Esbjerg til sommer

Læs også:Malmö-talent: Jon Dahl er ikke bange for at give nogen chancen