Lasse Nielsen har været en nøglefigur for Malmö siden skiftet fra belgiske KAA Gent tilbage i januar 2017.
I forbindelse med skiftet til den svenske storklub underskrev den tidligere AaB'er en fire-årig kontrakt.
Den kontrakt er netop blevet forlænget, så den nu løber indtil slutningen af 2021, oplyser Malmö FF onsdag.
Det glæder den danske midterforsvarer.
- Jeg har været her i to år og har det rigtig godt i klbuben. Vi har et godt sammenhold i truppen og atmosfæren, som fansene skaber omkring kampene giver inspiration. Jeg ser frem til at forsøge at genvinde Allsvenskan i næste sæson samt at vinde cupturneringen og spille europæisk fodbold, fortæller Nielsen til klubbens hjemmeside.
Lasse Nielsen spillede i sidste sæson hele 27 kampe i Allsvenskan.