Video : Tipsbladet
Skandinavien

Medie: Djurdjic tæt på kontrakt med danskerklub efter brud med Randers

Hammarby og Nikola Djurdjic har angiveligt været i dialog i en måneds tid, og nu skulle et skifte være tæt på, skriver Fotbollskanalen.

Kort før transfervinduets lukning blev Nikola Djurdjic og Randers FC enige om at ophæve samarbejdet. Siden har serberen gået uden arbejde, men nu skulle han være tæt på en ny klub.

Ifølge Fotbollskanalen er det Hammarby, der inden længe kan præsentere den tidligere Superliga-angriber. Det er selvsamme Hammarby, som ifølge et andet svensk medie i form af Aftonbladet allerede indledte kontakten til Djurdjic for en måned siden.

I Hammarby, der har danskerne Jeppe Andersen, Bjørn Paulsen og Mads Fenger på kontrakt, er Jesper Jansson sportschef. Samme Jansson hentede i 2012 Djurdjic til Helsingborgs IF med stor succes.

Han medgav i februar, at han havde kontakt til den forhenværende Randers-spiller, men sådan er det med flere af hans gamle spillere, fastholdt Jansson.

- Det er en karakterspiller. Man arbejder jo kontinuerligt med truppen og holder kontakten. Det er let, at han sættes i forbindelse med mig, i og med vi har arbejdet sammen tidligere, sagde han for en måneds tid siden.

- I og med jeg har været med i et stykke tid, holder jeg kontakten med de spillere, som jeg har lært at kende personligt.

31-årige Djurdjic har også tidligere optrådt for Malmö FF under den nuværende danske landstræner, Åge Hareide. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.