Medie: Succesfuld Östersund-træner på vej til Swansea
Foto: Getty Images
Skandinavien

Medie: Succesfuld Östersund-træner på vej til Swansea

Graham Potter, der har ført svenske Östersund fra den fjerde bedste division op til Allsvenskan, rygtes til Swansea.

For lidt over to uger siden valgte Swansea ikke at forlænge med Carlos Carvalhal, og siden da har klubben, der i den netop overstået sæson rykkede ned i Championship, været på udkig efter en ny manager.

Og nu er Graham Potter et oplagt emne for den walisiske klub, skriver BBC. Selv er træneren da heller ikke helt afvisende over for et muligt tilbud.

- Jeg bliver nødt til at snakke noget mere med dem (Swansea, red.), siger Graham Potter til BBC.

- Det er en stor opgave at skulle lede en klub tilbage i Premier League og give dem en identitet. Det er helt klart interessant, men der er stadig lang vej endnu (i forhold til forhandlingerne, red.), fortsætter han.

Östersund-bossen, Daniel Kindberg, bekræfter, at Swanseas direktør, Huw Jenkins, har haft kontakt til træneren.

- Han spurgte mig, om han måtte snakke med Graham, og det har jeg givet lov til, siger Daniel Kinderberg.

- Men det betyder ikke, at Graham forlader Östersund. Der er vi ikke, slår han dog fast.

Graham Potter har stået i spidsen for den svenske klub siden 2011. I løbet af de seneste syv år har Östersund FK rykket op i tre omgange og har vundet den svenske pokalturnering.

Yderligere slog klubben tyrkiske Galatasaray ud af Europa League sidste år.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.