Mike Jensen drømmer om Champions League med Rosenborg
Foto: Paolo Bruno/Getty Images
Skandinavien

Mike Jensen drømmer om Champions League med Rosenborg

Midtbanespiller Mike Jensen har ikke de store ambitioner om at komme videre - nu er målet at få Rosenborg i Champions League.

Mange danske fodboldspillere har ofte en stor drøm om at komme ud i det store Europa, og selv om den danske midtbanespiller Mike Jensen også tidligere har haft den drøm, lader det ikke længere til at være i hans tanker.

Den tidligere Brøndby-midtbane er hos norske Rosenborg, og det er ikke længe siden, at han skrev under på en ny aftale med klubben, der har en rig historie i både Norge og Europa, og mens det fortsat går godt i Norge, er det småt med succes i Europa og Champions League, og det er derfor også det, Mike Jensen nu har som ambition for sit ophold i Rosenborg.

- Jeg drømmer mest om at tage Rosenborg tilbage til, hvor vi drømmer om at være. Vi kender alle historien om Rosenborg og alle Champions League-deltagelserne. Det er min amtibion, siger Mike Jensen til metroxpress.

Den 28-årige midtbanespiller fortæller, at han kun er interesseret i at forlade klubben, hvis klubben ønsker at sælge. Jensen selv kommer ikke til at bede om at blive solgt.

Mike Jensen har kontrakt med Rosenborg frem til sommeren 2021.