Mike Jensen ramt af blindtarmsbetændelse
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Skandinavien

Mike Jensen ramt af blindtarmsbetændelse

Mike Jensen kommer til at gå glip af Rosenborgs næste kampe.

Med fem runder tilbage af den norske liga, er Rosenborgs danske profil Mike Jensen blevet ramt af et maveonde. Jensen var ikke med i startopstillingen i Rosenborgs Europa League-kamp torsdag aften mod Dnipro, og nu viser det sig, at der venter Jensen en længere pause. 

Der er således alvorlig mistanke om, at Mike Jensen er blevet ramt af blindtarmsbetændelse. Det skriver klubben på website.

- Jeg har undersøgt Mike, og vi har taget ultralydsscanning og blodprøver. Resultaterne har styrket mistanken om blindtarmsbetændelse. Mike er nu sengeliggende og venter på en operation, siger Rosenborg-læge Ketil Holen.

Afhængig af operationens omfang venter der et par ugers pause, men det kan også blive længere tid på sidelinjen.

I Rosenborg håber man, at Mike Jensen bliver klar til kampen mod Bodø/Glimt den 18. oktober.