Video : Tipsbladet
Skandinavien

Mike Jensen udvist i Rosenborg-remis

Rosenborgs Mike Jensen blev udvist imod Vålerenga søndag aften.

Rosenborg gæstede søndag aften Vålerenga i Eliteserien i en kamp, hvor der var masser af tidligere Superliga-spillere på banen.

Vålerenga havde således de tidligere AGF’ere Johan Bjørdal og Pierre Kanstrup i forsvaret samt FC Midtjylland-lejesvenden i angrebet. Den tidligere Esbjerg fB-spiller Magnus Lekven startede også inde på midtbanen.

Samtidig havde Rosenborg danske Mike Jensen på midtbanen samt Babajide David, der er lejet i FC Midtjylland, i angrebet.

Og Rosenborgs danske midtbaneprofil spillede en hovedrolle i kampen. Mod slutningen af første halvleg blev han således sendt i bad, da han modtog et direkte rødt kort efter en slem tackling.

Det forhindrede dog ikke Rosenborg for at få point med fra opgøret. I anden halvleg bragte Vegar Hedenstad endda Rosenborg foran på et frisparksmål, men få minutter senere udlignede Christian Borchgrevink for Vålerenga.

Det sluttede 1-1, og holdene fik et point hver. Rosenborg er nu nummer fire i Elitserien og har ti point op til Molde på førstepladsen, mens Vålerenga er nummer syv.