Mortensen og Schwartz på tavlen i ny Sarpsborg-sejr
Foto: Sarpsborg 08
Skandinavien

Mortensen og Schwartz på tavlen i ny Sarpsborg-sejr

Patrick Mortensen og Ronnie Schwartz scorede begge to, da Sarpsborg mandag besejrede Stabæk med 4-2.

Sarpsborg 08 har været i glimrende form på det seneste og vundet deres seneste tre kampe i den bedste norske fodboldrække. Mandag blev det så til den fjerde i træk, da Stabæk kom på besøg.

Hjemmeholdet havde tre danskere i startopstillingen, da de mødte Stabæk med den tidligere AC Horsens-spiller Tonny Brochmann på holdet. 

Både Matti Lund Nielsen, Patrick Mortensen og Ronnie Schwartz startede således inde for hjemmeholdet, mens Mikkel Agger startede på bænken, men kom ind i anden halvleg. 

Stabæk kom ellers bedste fra start, da Franck Boli allerede i kampens første minut bragte gæsterne i front, men en lille halv time senere udlignede Amin Askar for hjemmeholdet.

I anden halvleg var det så hjemmeholdets tur til at komme bedst fra start. Ronnie Schwartz gjorde det til 2-1 fem minutter inde i anden halvleg. Stabæk svarede dog igen kort tid efter, da Ohi Omoijuanfo udlignede på oplæg fra Tonny Brochmann.

Sarpsborg trak dog det længste strå til sidst. Med 12 minutter igen blev det 3-2 ved Kristoffer Zachariassen, inden at Patrick Mortensen lukkede og slukkede med sin scoring til 4-2 ni minutter før tid.  

Sarpsborg ligger nu på fjerdepladsen i den norske Eliteserie efter de første 12 kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.