Video : Tipsbladet
Skandinavien

Nicklas Bendtner slår fast: Jeg bliver i Rosenborg

Den danske angriber afslører desuden, at han har været mere professionel i sin vinterferie end tidligere.

Nicklas Bendtner havde en fin første sæson i Rosenborg BK. Den danske angriber sluttede som ligatopscorer med 19 mål, og klubben endte som bekendt med guldmedaljer om halsen efter sidste spillerunde.

Nu skal danskeren følge op på succesen i den traditionelt svære sæson to, og det er Nicklas Bendtner indstillet på. Rygter har sendt den danske angriber væk fra Trondheim, men han forventer at blive i Rosenborg.

- Jeg er blevet stillet det spørgsmål rigtig, rigtig mange gange. Som jeg har sagt tidligere, forventer jeg at blive i Rosenborg endnu en sæson, siger Nicklas Bendtner, der har kontrakt med de norske mestre frem til udgangen af 2019, til VG.

Danskeren har holdt lidt længere ferie end holdkammeraterne i Rosenborg, men formen fejler intet, fastslår Nicklas Bendtner.

- I modsætning til mange andre år har jeg været meget professionel i denne ferie. Jeg har trænet meget, så jeg er vendt tilbage mere eller mindre i kampform. Når du bliver ældre, så lærer du nye ting, siger angriberen.

Nicklas Bendtner og Rosenborg spiller første turneringskamp den 11. marts.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.