Patrick Olsen havde andre muligheder
Illustration
Skandinavien

Patrick Olsen havde andre muligheder

Patrick Olsen havde andre muligheder, men endte i Strømsgodset, hvor han næste år kan ende på en permanent kontrakt.

Patrick Olsen mødte sine nye holdkammerater i Strømsgodset for første gang i går, da han stødte til holdet, der er i træningslejr i spanske Estepona, men danskeren kunne have stødt til nye holdkammerater andre steder, for der var andre, der tilbød ham en aftale.

- Ja, det havde jeg, men Godset var den rigtige mulighed for mig. Det er en stille og klub med intime omgivelser, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, siger Patrick Olsen til Drammens Tidende.

I Strømsgodset overtager han rollen som spilfordeler på den centrale midtbane fra den norske landsholdsspiller Stefan Johansen, der er blevet solgt til Celtic.

- Det er den rolle, jeg er vant til at spille, og det er forhåbentlig den plads, jeg skal spille på nu. Det er altid dejligt, at der er store forventninger, og jeg vil gøre mit til, at klubben får førstepladsen igen.

Foreløbig er Patrick Olsen blot lejet for hele 2014-sæsonen, men danskeren har kontrakt med Inter til sommeren 2015, og det har af flere omgang været fremme, at Strømsgodset har fået en købsklausul på Inters 19-årige dansker. Olsen vil dog ikke snakke 2015 allerede nu.

- Jeg ved ikke, om jeg skal tilbage til Inter, eller hvad mulighederne er efter kontrakten her.

Hverken Inter eller Strømsgodset har endnu bekræftet forlydenderne om købsklausulen.