Tilbage i juli valgte Rosenborg at fyre Kåre Ingrebrigtsen til stor utilfreds for en samlet spillertrup, som krævede at få genansat den norske træner. Det nægtede bestyrelsen i den norske klub, og sidenhen har Rini Coolen haft ansvaret for taktikken.
Det er dog et særdeles velkendt navn, som har spøgt i den norske klub i den seneste tid. Ifølge Eurosport.no har Rosenborg ønsket at ansætte Ronald de Boer som ny cheftræner, og hollænderen har sågar været i Trondheim for at mødes med repræsentanter fra klubben.
Disse oplysninger kan Rosenborg-formand, Ivar Koteng, dog ikke nikke genkendende til.
- Vi har ikke haft møder med nogen. Vi har mere end nok i at få hentet nye spillere, siger han til det norske medie.
Samtidig lufter han muligheden for, at det formentlig bliver Rini Coolen, der skal lede og fordele hos Rosenborg i resten af sæsonen.
I mellemtiden er Ronald de Boer også vendt tilbage til Ajax i et hverv som ungdomstræner.