Rosenborg holder på talentfuld angriber
Foto: Getty Images
Skandinavien

Rosenborg holder på talentfuld angriber

Rosenborg og 19-årige Erik Botheim har forlænget samarbejdet indtil udgangen af 2022.

Erik Botheim fik som 17-årig debut for Rosenborgs førstehold, og godt to-og-et-halvt år senere har angriberen spillet 27 kampe og scoret ni mål for klubben.

I denne sæson har Botheim fået 11 optrædener på tværs af alle turneringer, og han scorede blandt andet et hattrick i en 5-2-sejr over Tromsø.

Læs også:Rosenborg-træner gider ikke Nicklas Bendtner-bogen

Derfor har klubben nu valgt at forlænge den aftale med 19-årige Botheim, som oprindeligt ville udløbe efter nytår.

- Jeg har meget at revanchere efter denne sæson og ser frem til at fortsætte. Jeg tror på det, der skal ske her fremover, og jeg tror, at jeg kan udvikle mig og bidrage i Rosenborg i de næste sæsoner, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Molde sikrer sig mesterskabet med storsejr

Botheim skiftede i 2016 til Rosenborg fra Lyn, hvor han havde fået førsteholdsdebut som 15-årig.

Læs også:Ny kritik af Bendtner: Går over grænsen og hænger alle ud

Læs også:Rosenborgs sportschef stopper med øjeblikkelig virkning

Læs også:Norsk kantspiller forlader Rosenborg