Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg vrager igen Nicklas Bendtner

Rosenborg vælger igen at se bort fra Nicklas Bendtner - den danske angriber er ikke udtaget til ligakampen mod FK Haugesund.

Nedturen fortsætter for Nicklas Bendtner.

Den tidligere danske landsholdsspiller er for anden kamp i træk vraget for Rosenborg, der torsdag aften møder FK Haugesund i ligaen. Cheftræner Eirik Horneland har onsdag eftermiddag udtaget 18 spillere til kampen mod sin tidligere klub, og Rosenborgs nummer ni glimrer ved sit fravær.

Hvis man spekulerer over, om Nicklas Bendtners fravær skyldes en skade, rydder Rosenborg selv den tvivl af vejen. Klubben oplyser på sin hjemmeside navnene på de spillere, der er skadede, og her fremgår Nicklas Bendtner ikke. Den danske angriber er med andre ord bare ikke fundet god nok til at spille.

Mike Jensen er naturligvis en del af Rosenborgs trup.