Video : Tipsbladet
Skandinavien

Svensk Helsingborg-stjerne er klar til at aflevere lønnen - igen

Andreas Granqvist er gået i en længere periode uden at få løn i Helsingborgs IF. Nu kan han igen give afkald på den.

Da den svenske landsholdsanfører Andreas Granqvist i 2018 vendte hjem til barndomsklubben Helsingborgs IF, gjorde han det i hvert fald ikke for pengenes skyld. 

Da midtstopperen vendte hjem, var klubbens økonomi så dårlig, at Andreas Granqvist, der i løbet af sin karriere har tjent masser af millioner i blandt andet russisk fodbold, afstod sin løn i et halvt år. Først fra januar 2019 begyndte Andreas Granqvist at blive betalt for sin arbejdskraft i Helsingborgs IF.

Læs også:Kæmpe krise: Anders Lindegaards klub frygter konkurs

Nu kan han måske igen se frem til en periode uden løn.

Helsingborgs IF er hårdt ramt af coronakrisen, og formand Krister Azelius har mandag fastslået, at klubben er truet på eksistensen med et forestående underskud på 17 millioner svenske kroner og en negativ egenkapital på 15 millioner. Andreas Granqvist er klar til at hjælpe.

Læs også:Islandsk talent afviste dansk klub: Det var et lidt sjovt tilbud

- Jeg vil gøre det, der kræves for, at klubben kan køre videre. Så må vi se, hvad der sker. Den dialog kommer jeg til at have med bestyrelsen og Joel Sandborg (Helsingborgs direktør, red.), siger Andreas Granqvist til Kvällsposten.

I Helsingborgs IF er 34-årige Andreas Granqvist blandt andre holdkammerat med de to danskere Anders Randrup og Anders Lindegaard. 

Læs også:Anders Lindegaard: Jo flere penge du har, jo større er bekymringerne

Læs også:Corona-krise i Premier League: Forhadt ejers milliarder redder klubben

Læs også:Medie: Premier League kan få VM-lignende afslutning