Svensk landsholdsanfører ikke skyld i underskud: Har spillet gratis
Foto: Getty Images
Skandinavien

Svensk landsholdsanfører ikke skyld i underskud: Har spillet gratis

Andreas Granqvist fortæller, at han ikke har kostet Helsingborgs IF én eneste krone siden skiftet tilbage til sin sin barndomsklub tidligere på året.

Efter en flot, flot VM-slutrunde blev den svenske landsholdsanfører Andreas Granqvist rygtet mange steder hen tidligere på året, men den 33-årige midtstopper skiftede ikke opholdet i russiske Krasnodar ud med en kontrakt på en større adresse.

I stedet valgte han at tage hjem til sin bardomsklub Helsingborgs IF, som han siden har hjulpet op i den svenske Allsvenskan.

Da Helsingborgs Dagblad onsdag kunne fortælle, at klubben går ud af 2018 med et underskud på 13 millioner svenske kroner og risikerer en tvangsnedrykning, blev der derfor også spekuleret i, hvor meget det har kostet klubben at hente landsholdsanføreren hjem.

Og det kan hovedpersonen nu selv fortælle:

- Jeg har ikke kostet HIF en krone.

- Det var selvfølgelig planen, at jeg skulle have en løn, da jeg kom hjem, men jeg fandt siden ud af, hvordan klubbens økonomi så ud. Jeg er så heldig, at jeg er godt stillet økonomisk, og jeg har derfor afstået fra et modtage min løn så længe, at klubben ikke har nogen økonomi, fortæller Andreas Granqvist til Helsingborgs Dagblad ifølge Aftonbladet.

Den svenske midtstopper bekræfter desuden, at han har været i dialog med Manchester United tidligere på efteråret, men forsikrer, at et skifte er meget usandsynligt.