• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Skandinavien Andreas Arp

Tidligere AaB'er kan blive Granqvists nye forsvarsmakker i Helsingborg

Tidligere AaB'er kan blive Granqvists nye forsvarsmakker i Helsingborg
Foto: Jan Christensen/Getty Images

Ifølge det svenske medie HD.se er Markus Holgersson i forhandlinger med Helsingborgs IF om et skifte.

Af Andreas Arp

Helsingborgs IF fra den næstbedste svenske række, Superettan, hentede tidligere på sommeren den svenske VM-stjerne Andreas Granqvist hjem efter 10 års fravær, men klubben er angiveligt ikke færdige med at forstærke forsvaret.

Andreas Granqvist får nemlig brug for en forsvarsmakker, og her er den tidligere AaB-spiller Markus Holgersson i spil, ligesom at den brasilianske angriber Wanderson også kan være på vej til klubben. Det skriver det svenske medie HD.se.

- Det er rigtigt, at både Holgersson og Wanderson er interessante for os, og vi er i intensive forhandlinger med dem begge. Jeg håber, at det kan lykkedes, fortæller Helsingborg-formand Krister Azelius til mediet. 

Den nu 33-årige Markus Holgersson, som ligesom Granqvist har en fortid i Helsingborg, kom til AaB fra cypriotiske Anorthosis Famagusta i 2016. Han forlod dog det nordjyske allerede ét år senere, da han skiftede til spanske Lorca FC, som han vinkede farvel til på en fri transfer denne sommer.

Markus Holgersson nåede at spille 31 kampe for AaB.

Superliga

Mere Superliga

Fokus