Tidligere FCM-svensker: I FCM var det lange bolde og hurtige angreb
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Skandinavien

Tidligere FCM-svensker: I FCM var det lange bolde og hurtige angreb

Kristoffer Olsson har stor succes i AIK, og det skyldes dels spillestillen, der passer ham bedre end i FC Midtjylland.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller, Kristoffer Olsson, har haft stor succes, siden han forlod midtjyderne til fordel for AIK sidste vinter. Og i sin første sæson tilbage i det svenske spillede han 28 kampe i Allsvenskan med to mål og seks målgivende afleveringer til følge.

Årsagen bag den 22-årige midtbanespillers gennembrud har dels været spillestillen i AIK, der er noget anderledes end FC Midtjyllands. Det fortæller han i et interview med nt.se.

- I Midtjylland var det højt pres og meget pres en-mod-en. Det var bare fuld fart frem og ikke så meget taktik. Men i AIK har cheftræner Rikard (Norling, red.) meget at sige taktisk. Han vil have, at vi skal tænke meget. I Midtjylland var det flere lange bolde og hurtige angreb, fortæller Olsson.

Han fortæller samtidig, at han foretrækker en mere boldbesiddende stil, og at han har fundet sig til rette i AIK i rollen som et mellemled i opspilsfasen. Men den største årsag bag hans succes i AIK er, at han kan mærke trænerens tillid, og at han føler sig fri.

- Det er en kliché, men for mig er det utrolig vigtigt at føle sig fri og slå sig løs. Sådan har det været, når jeg har præsteret bedst. Når man føler tilliden. Det gør jeg her i AIK.

Olsson nåede at spille 72 kampe for FC Midtjylland og scorede tre mål. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.