Tidligere Viborg-spiller forlader Malmö FF
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Skandinavien

Tidligere Viborg-spiller forlader Malmö FF

Fem spillere forlader Malmö FF ved årsskiftet, og den tidligere Viborg-målmand, Walter Viitala, er én af de spillere.

Den svenske liga ligger stille i øjeblikket, og der tages først hul på den næste sæson i slutningen af marts. I mellemtiden har klubberne masser af tid til at få trupperne til næste år på plads, og i Malmö FF er der blevet ryddet ud i førsteholdstruppen.

En af de spillere, som klubben har sagt farvel til, er den tidligere Viborg-målmand, Walter Viitala. Den 26-årige finne blev hentet til Malmö FF i sommer, og efter to kampe for den svenske storklub søger han nu igen nye græsgange.

- Vi hentede Walter med kort varsel for at gardere os med Fredrik Anderssons skade. Det er en dygtig målmand, der hurtigt blev en del af truppen. Han har gjort det godt i forhold til den lille mængde spilletid, han har fået, siger Malmö FFs sportschef, Daniel Andersson, til klubbens hjemmeside.

Foruden Walter Viitala er det Fredrik Andersson, Sixten Mohlin, Teddy Bergqvist og Anton Kralj, som forlader Malmö FF ved årsskiftet.

Den svenske klub har fortsat papir på de tre danskere, Søren Rieks, Lasse Nielsen og Anders Christiansen.