Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tomasson hiver storsejr hjem i trænerdebut

Lørdag eftermiddag høstede Jon Dal Tomasson og Malmø FF en storsejr over Syrianska i den svenske pokalturnering.

8-0.

Sådan lød resultatet af lørdagens pokalopgør mellem Malmø FF og Syrianska.

Opgøret var Jon Dal Tomassons første betydningsfulde kamp i spidsen for Malmø FF, der tog de første tre point i gruppespillet i den svenske pokalturnering.

Den danske cheftræner kunne se sit mandskab bringe sig i front efter bare seks minutter, da Marcus Andersson sendte hjemmeholdet foran med 1-0.

Herefter tog tingene fart, og ved pausen var Malmø FF foran med 3-0.

I anden halvleg var scenariet det samme. Malmø FF var ganske enkelt et stærkere mandskab, og kampen sluttede derfor med en storsejr på 8-0.

Tomasson og Malmø FF står overfor et vigtigt opgør i Europa League i næste uge, hvor holdet skal spille den første kamp i 1/16-finalerne mod Wolfsburg på udebane.

Læs også:Skade tvinger tidligere AaB'er til karrierestop

Læs også:Ny svensker vil have Vejle i Superligaen

Læs også:Medie: Vejle henter svensk back

Læs også:13 skarpe skud til Tips 13

Læs også:Tidligere FCK-spiller bliver træner i Sverige