Video : Tipsbladet
Skandinavien

Zlatan blev ikke årets svenske spiller

For første gang siden 2006 blev Zlatan Ibrahimovic ikke vinderen af den svenske guldbold.

2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016. 

I alle ovenstående år har Zlatan Ibrahimovic gang på gang modtaget den ultimative årlige svenske fodboldhæder: Årets bedste svenske spiller.

Med hæderen følger den svenske guldbold, som den svenske angriber altså har vundet imponerende 10 gange i træk. Zlatan udpegede da også selv humoren i sin svenske dominans tilbage i 2013, da han kækt spurgte, om han ikke snart også kunne få en bil. 

Men i år gik den så ikke længere. Mandag aften blev den årlige prise nemlig uddelt, og denne gang blev Zlatan Ibrahimovic ikke kåret som vinder. Det er første gang, siden at Frederik Ljungberg vandt prisen i 2006. 

I stedet gik guldbolden til FC Krasnodar-forsvaren Andreas Granqvist, der vandt prisen foran RB Leipzigs Emil Forsberg. 

Forsberg modtog dog prisen for årets svenske midtbanespiller, mens Zlatan Ibrahimovic blev årets svenske angriber. Målmandsprisen gik til FC Københavns Robin Olsen, mens prisen for årets bedste forsvarsspiller ikke overraskende også gik til Andreas Granqvist.

Zlatan Ibrahimovic har været skadet siden april med en slem knæskade, men gjorde i weekenden comeback for Manchester United mod Newcastle. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.