Få et kæmpe odds på FC København-sejr i Aalborg
2017-12-06 11:51
Foto: Getty Images

Brøndby IF har indtaget toppen af Superligaen, og her vil holdet også ligge, når sæsonen er slut, vurderer bookmakere.

Hører du til dem der tænkte at FC København igen ville tage den danske titel og spillede på det til odds omkring 1.30 inden sæsonstart, så river du dig nok lidt i håret nu, hvor titlen ser ud til at være uden for rækkevidde efter en meget dårlig første del af sæsonen for hovedstadsklubben.

Lige nu ligger odds på FCK som vinder af Superligaen helt oppe omkring 80.

Alt tyder på at det bliver den anden hovedstadsklub Brøndby IF og ulvene fra FC Midtjylland der skal kæmpe om titlen.

FC Midtjylland har vundet ni ud af de seneste ti kampe. Senest med 3-1 over OB i en sikker sejr på hjemmebanen. Denne medgang og fantastiske statistik burde have bragt midtjyderne i top af tabellen, men det går endnu vildere i Brøndby for tiden.

Brøndby IF har nemlig vundet de seneste ti kampe i træk og er ubesejrede i 13 kampe. Senest blev det 3-1 mod SønderjyskE i en kamp, hvor Brøndby egentlig ikke spillede specielt godt, men det siger meget om holdet fra Vestegnen for tiden, at de alligevel formår at vende en skidt kamp til en sejr.

Så topniveauet lige nu er ekstremt højt hos begge hold, hvorimod FC København har meldt sig ud af guldkampen i denne sæson.

Brøndby er bookmakerfavoritter

Selvom topstriden er tæt og der er en hel forårssæson endnu, så virker bookmakerne enige om at det er Brøndby der ligger til at kunne hæve mesterskabspokalen efter sidste runde af Superligaen.

Kigger vi hos 888sport, der har et stort udvalg af odds, så kan du lige nu få odds 1.75 på BIF som vinder af Superligaen, mens FCM giver odds 2.30. Næste favorit er FC Nordsjælland der giver odds 16. Med andre ord er 888sport også enige i at vinderen skal findes mellem de to førnævnte hold.

Er den nu også så sikker?

Men inden du sætter penge på Brøndby som vinder, så tag lige et kig på om ikke FC Midtjylland til odds 2.30 var et bedre spil?

Indrømmet, Brøndby har et meget højt topniveau lige nu med en fantastisk sammenspillet midtbane og angribere der formår at score mål, men FCM har en større bredde, og der er mange kampe endnu, før det hele er afgjort.

FC Midtjylland har en ekstremt bred trup med mindst to gode spillere til alle pladser på banen. Det sted hvor FCM er tyndest besat er i midtforsvaret, men her har man lige sikret sig Bubacarr Sanneh fra AC Horsens.

Uanset hvad der sker, så kan vi ikke lade være med at glæde os til vinterpausen er overstået og vi skal se en spændende afslutning og efter alt at dømme en vinder der ikke er FC København. Sidst FC Midtjylland vandt Superligaen var i 2015, men vi skal helt tilbage til 2005 for at finde Brøndby som danske mestre.

SENESTE NYT...
OP | NED