Sterling kan blive Englands hemmelige våben
Illustration
Generelle

Sterling kan blive Englands hemmelige våben

Liverpool-spilleren Raheem Sterling bliver rost til skyerne før VM.

Holdkammeraterne og landsholdkollegaerne Glen Johnson og Jordan Henderson føler sig overbeviste om, at det 19-årige talent Raheem Sterling bliver sommeren helt store overraskelse i Brasilien. 

Selvom det ikke er blevet til mange minutter i Englands træningskampe op til VM for Sterling, så mener Jordan Henderson, at det kan bliver en fordel for den unge spiller og for England.

"Det kan gøre ham til et hemmeligt våben. Han er en fantastisk fodboldspiller, der spiller uden frygt. Det kan blive en kæmpe fordel for os under VM", udtaler Henderson til Skysports.com.

Han bliver bakket op af Glen Johnson, der mener, at modstanderen kan undervurdere Sterling. Det vil i så fald være en fejl, hvis man skal tro meldingerne fra træningssessionerne i Brasilien.

"Han har været enestående til træning, specielt i fredags. Han er formentlig den hurtigste spiller i truppen på de første ti meter, og han ved hvor han kan gøre ondt på modstanderen," fortæller Glen Johnson.

Selv landstræner Roy Hodgson har beskrevet Raheem Sterlings træningsindsats som "Breathtaking" og "Unstoppable".

Sterling missede sidste VM-test mod Honduras, da han fik rødt kort mod Ecuador kun et kvarter efter at være kommet på banen.

England starter VM mod Italien på lørdag d. 14. juni. Udover det sydeuropæiske mandskab skal England også møde Uruguay og Costa Rica.