12 eller 14 hold i ny Superliga-struktur
Superliga

12 eller 14 hold i ny Superliga-struktur

Hypercube har fremlagt 26 forskellige forslag til en ny Superliga-struktur. Det tyder på, at løsningen bliver med enten 12 eller 14 hold.

Superliga-strukturen som vi har kendt den siden 1995 med 12 hold og 33 spillerunder, er snart fortid. DBU skal på et bestryelsesmøde den 20. juni vedtage en ny struktur, men inden skal størstedelen af Superliga-klubberne nå til enighed.

Det skal det hollandske firma Hybercube, der blandt andet er bag turneringsstrukturen i den bedste belgiske række, hjælpe med. De er kommet frem til 26 forskellige forslag.

- Det tyder på, at det bliver enten 12 eller 14 hold. De systemer giver os spændende kampe mellem hold, der er stærke nok til at kæmpe på Superliga-niveauet, siger Pieter Nieuwenhuis, der er konsulent for Hypercube til DR Sporten.
 
Meget tyder også på, at den nye struktur vil indeholde et slutspil.