Video : Tipsbladet
Superliga

18-årig russisk U-landsholdsspiller rykker til Vejle

Den russiske midtbanespiller Ivan Repyakh er ifølge tipsbladet.dk's oplysninger skiftet fra Spartak Moskva til Vejle Boldklub.

Vejle Boldklub fortsætter med at hente spændende spillere til.

Tipsbladet.dk kan fortælle, at Superliga-oprykkerne henter den bare 18-årige russer Ivan Repyakh, der skifter fra russiske Spartak Moskva til den danske traditionsklub. Han er hentet til ungdomsholdene i VB.

Det er en spændende tranfer, for russeren - der spiller på den centrale midtbane - kommer med U-landskampe på cv'et fra både U15-, U16-, U17- og U18-niveau, så talentet er der i hvert fald hos Ivan Repyakh, der ifølge transfermarkt kun er omkring 170 centimeter høj.

Læs også:Officielt: Franskmand på plads i Vejle Boldklub

Nu handler det om at få forløst potentialet og bygge midtbanespilleren op, så han arbejder sig tættere på førsteholdet hos Superliga-oprykkerne, der har indledt denne sæson med et nederlag mod AGF og en sejr over SønderjyskE.

Allerede i 2017 blev Ivan Repyakh bemærket omkring førsteholdet i Spartak Moskva, hvor den dengang 15-årige midtbanespiller fik trøje nummer 52 for førsteholdet. Han var kommet til klubben et år forinden fra Krasnodar.

Russeren har spillet U17- og U19-fodbold for Spartak Moskva, og så har han også en enkelt Youth League-kamp på cv'et, ligesom han har spillet for Spartak Moskvas reservehold i den næstbedste række.

Læs også:Forstærkning til Vejle Boldklub: Henter fransk kantspiller

Nu er det så danske Vejle, der skal videreudvikle den spændende teenager, der fylder 19 år om en måneds tid.

VB har denne sommer hentet spillere som Alexander Milosevic, Saeid Ezatolahi, Raphael Dwamena, Alexander Brunst og Matthew Briggs denne sommer. Og altså Ivan Repyakh.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Optakt: Viktoria Plzen - SønderjyskE

Læs også:Superliga powerranking: Derfor bliver Brøndby overhalet af FC Midtjylland